Tapas på bassinkanten

Jens Studsgaard og Rita Olsen er på arbejde fredag den 12. november hvor de sammen med deres kollegaer vil hygge om gæsterne.

Fredag den 12. november inviterer Brande Hallerne og teamet i svømmehallen  til en afslappende og hyggelig aften i svømmecentret.

Ud over en svømmetur i svømmebadet, hvor der er slukket for lyset og tændt stearinlys rundt om badet, skrues der op for hyggen i både varmtvandsbassinet, IR saunaen, spaen og de øvrige bassiner.

- Vi vil gerne at folk får en hyggelig aften, fortæller Jens Studsgaard fra svømmebadet, og det er vigtigt at pointere at man behøver ikke at tage badedragt på. Folk er også velkommen til at beholde tøjet på og nyde en afslappet aften i svømmehallen.

Der serveres tapas leveret fra Kvickly i Brande og det er meningen at det skal indtages ved små borde i svømmehallen sammen med et glas vin, øl eller vand som er med i entreprisen.

Som en ekstra kolorit på aftenen har man valgt at invitere Heidi Bønnerup der driver Helse og Sportsmassage firma og Dorthe Egeriis der driver Huset Egeriis på Vibevej.

De to vil tilbyde behandlinger med henholdsvis massage og cupping. Behandlingerne kan bestilles og betales på aftenen.

- Det vigtigste for os er at folk får en hyggelig aften, fortsætter Jens Studsgaard der startede tilbage i foråret 2020 i svømmecentret.

Og vi håber selvfølgelig også at vi ser nye ansigter som normalt ikke kommer i svømmebadet, og han garanterer at han sammen med sine kollegaer vil gøre alt for at det bliver en god oplevelse at tilbringe en fredag aften i svømmecentret.

Og det stopper ikke ved tapas aften.

Jens Studsgaard løfter sløret for at de snart kommer med nye initiativer.

- Jeg har planer om at vi skal starte op med kickboksning for både kvinder og mænd i svømmebadet.

Det er træning der kan få pulsen op, og det tror jeg på har stor interesse.

Men først skal Tapas på kanten afvikles – det glæder man sig til i Brande Hallerne.

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul