Tak Sigurd!

Læserbrev - Under overskriften ”Sigurd er fortid i hallen” kunne vi i sidste uges udgave af Brande Bladet læse, at Brande Hallernes bestyrelse har valgt at indstille samarbejdet med centerleder Sigurd Kristensen. Et job han har bestredet siden 2011. Bestyrelsens begrundelse er, at man ikke mener, at Sigurd Kristensen passer ind i den kompetenceprofil, som den ønsker skal lede Brande Hallerne i fremtiden. Spændende at se, hvilken fremtid Brande Hallerne går i møde.

Uanset dette tillader vi os at udtrykke en stille undren over, at bestyrelsen har råd til at skrotte en leder, der gennem sit virke har tilført Brande Hallerne mange nye og spændende tiltag til gavn for stedet og brugerne.
En leder, der 24-7 har været til for brugerne og efter bedste evne altid har været parat til at hjælpe. Men det har åbenbart ikke været nok for alle brugergrupper.
Tilbage står man med en fornemmelse af, at en cirka to år gammel dagsorden nu er blevet endeligt effektueret!

Tak Sigurd!

Der skal lyde en stor tak til dig og dine medarbejdere for en formidabel indsats i de år, du fik lov til ar være centerleder i Brande Hallerne.

Med ønsket om alt godt i fremtiden!

 

Erik Lauritzen
Medlem af Brande Hallernes bestyrelse 1992-2016

Jan Svendsen
Bruger af Brande Hallerne siden 1975, heraf 12 år som foreningsformand

Ralf Løth
Medlem af Brande Hallernes bestyrelse 1992-2016, heraf formand fra 2011 til foråret 2016

Søren Nielsen
Medlem af Brande Hallernes bestyrelse 2011-2016, formand fra foråret 2016

Kay Laursen
Medlem af Brande Hallernes bestyrelse 1992 til foråret 2016

Kenneth Raahauge
Medlem af Brande Hallernes bestyrelse 2011-2016

Ejner Arvad Mortensen
Medlem af Brande Hallernes bestyrelse 2006-2016

Karl Kristensen
Formand for SIM siden 2009

Kommentarer

Som bestyrelsesmedlem/kasserer i hallerne 1969/91 kan jeg kun tilslutte mig mine senere kolleger.

Sigurd har været et plus for hallerne.

Jeg håber, at der snarest bliver ro i hallerne igen - til gavn for såvel brugere som medarbejdere !

mvh

Per Hansen

jeg kan kun sige, at det er så rigtig. Det er mærkeligt, at   Sigurd ikke havde den rigtig profil med så meget der er sket i hallen af positive tiltag både bygningsmæssig og med hensyn til aktiviteter. Hvad man hører så er der heller ikke nogen af dem, der er bruger der har udtrykt utilfredhed med Sigurd. 

Sigurd Kristensen passer ikke til den kompetanceprofil man ønsker for lederen af Brande Hallerne, sikke noget vås, det er jo bare et andet ord for at man ikke ønsker at samarbejde fremover. Bestyrelasen må melde ud, hvad er deres intentioner for Brande Hallerne. Forbrugerne er overordentlig godt tilfredse, men bestyrelsen befinder sig åbenbart i højere luftlag, meld ud, det er ikke en værdig måde at behandle dygtige medarbejdere der er værdsat af brugerne.

 

Ja det er mig en gåde hvad bestyrelsen tænker på her. 

Der er tilført mange gode ting de senere år. Det gælder ikke kun rutinerne og de fysiske ting, som er implementeret på en god og respektfuld måde, men absolut også begejstring, så Brande Hallerne er blevet et rigtig dejligt og varmt sted at komme.

Stort tak skal lyde til Sigurd og personale.

Og Sigurd, du skal nok finde noget, guld er der brug for alle steder.

 

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul