Tage Mortensen har 40 års jubilæum
Ski-entusiast, rytter, campist – og revisor i 40 år
Reg. revisor Tage Eliseholm Mortensen, Partner Revision Ikast, er fra dengang, regnskaber blev lavet i hånden
Han kan huske dengang, revisoren sad og skrev regnskaber i hånden, klippede sidste års regnskabs-kolonner ud med en saks og hæftede dem op ved siden af.
Det er 40 år siden, og der er løbet meget blæk og sidenhen digitale regnskabstal hen over skrivebordet hos Tage Eliseholm Mortensen, der 1. august kunne notere sig, at han havde været ansat i Partner Revision Ikast i samfulde 40 år.
”Det er måske en uddøende race, der bliver 40 år på samme virksomhed. Men hvis jeg ikke havde haft det fantastisk godt på min arbejdsplads, havde det måske også været anderledes, siger Tage Mortensen, der kan huske, hvordan man, da han startede som elev, sad og skrev regnskaber i hånden og afleverede dem til renskrivning, og hvordan hele afdelingen i Ikast stod nysgerrigt klinet op af den første PC’er, der dukkede op på kontoret et års tid efter hans ansættelse.
Tage Mortensne er opvokset og bor i Brande sammen med hustruen Silvia.
Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.
Tilføj kommentar