Stjålet Dankort misbrugt
Indsendt af Mikael Lund den tor, 13/10/2016 - 08:51
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/dankort_4.gif?itok=Fla-DYX-)
En 84-årig mand, som bor i en beskyttet bolig på Smedevænget i Ejstrupholm, har i perioden fra d. 26. september frem til d. 2. oktober fået stjålet sit Dankort fra sin pung, som han havde liggende i en skuffe. Efterfølgende er der hævet ca. 30.000 kroner på Dankortet, primært i Silkeborg-området.
En enkelt hævning i en kontantautomat på 15.000 kr. d. 29. september skiller sig ud, og derudover er der foretaget en række mindre hævninger bl.a. hos Matas og til benzin m.v.
Politiet skal nu i gang med at gennemse overvågningsbillederne fra kontantautomaten.
Tilføj kommentar