Stigbjergvej-brand muligvis påsat

Politiet kan ikke udelukke, at den brand, der natten til fredag hærgede en villa på Stigbjergvej i Blåhøj, var påsat.

Forud for branden har der været indbrud i huset, og en af politiets teorier er, at der efterfølgende er sat ild på huset for at sløre sporene efter indbruddet.

Derfor skal politiet nu dels i gang med at efterforske indbruddet, dels årsagen til branden, oplyser politiassistent Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Det var brandfolkene, der ved ankomsten til brandstedet blev opmærksomme på, at en dør til et kælderrum var blevet opbrudt.

Brandfolkene blev alarmeret kl. 02.33, men selvom der både blev rekvireret assistance fra nabobrandstationen i Give samt Beredskabsstyrelsen i både Herning og Haderslev, nedbrændte huset totalt.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul