Stien er farbar igen

Broen er stadig spærret, men stien fra Østre Allé til Mølletorv ved Kvickly er igen åben for fodgængere og cyklister.

Som Brande Bladet kunne fortælle i starten af december, har Ikast-Brande Kommune set sig nødsaget til at afspærre den kun godt seks år gamle bro over Sædbækken mellem Østre Allé og Mølletorv, fordi den er i så dårlig stand, at den ikke længere er forsvarlig at benytte.

Ved den lejlighed oplyste Ikast-Brande Kommunes drifts- og anlægschef Gunvor Winther, at der blev arbejdet på en løsning, hvor stien skulle have hele sit forløb på sydsiden af Sædbækken. Dette ville overflødiggøre en bro, og den løsning er nu ført ud i livet.

Blandt de første til at afprøve stiens nye forløb var i øvrigt deltagerne i Hjerteforeningens nytårsmarch Nytårsdag, som selvom de kunne passere Sædbækken nogenlunde tørskoede dog alligevel blev godt og grundigt gennemblødte i løbet af turen på Hjertestien.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul