Spritbilist fra Blåhøj skyld i dødsulykke
Indsendt af Mikael Lund den tor, 15/03/2018 - 11:17

Det var efter alt at dømme en spirituspåvirket 38-årig mand fra Blåhøj, der onsdag eftermiddag var skyld i den voldsomme trafikulykke i Thorning syd for Viborg, der kostede en 52-årig kvinde livet.
Manden kørte ved 14.30-tiden op bagi den nu afdøde kvindes bil, der holdt stille for at dreje. Derved blev kvindens bil skubbet over i den modsatte vejbane, hvor et ældre ægtepar kørte frontalt ind i kvinden, som blev slynget ud af bilen. Hun blev erklæret død omkring kl. 15.
Det ældre ægtepar er ifølge politiet meget chokerede efter ulykken og ligger fortsat til observation på hospitalet. Det samme gør den 38-årige mand fra Blåhøj, men han forventes udskrevet, så han kan fremstilles i grundlovsforhør kl. 13 sigtet for uagtsomt manddrab.
Tilføj kommentar