Tilbage på skolebænken
Mandag morgen var det tilbage til skolebænken for 60 børn i alderen 9-15 år. Det var dog ikke bag bordene i den reformramte folkeskole, de skulle placere sig.
”Klasselokalerne” var derimod Brande Hallerne, der endnu engang lagde gulv til DHF’s håndboldskole i den sidste uge inden den ”rigtige” skolestart.
U12-spillerne udgjorde ca. halvdelen af deltagerne, mens de 7 U10-spillere havde god plads i Hal C. De ældste U14- og U16-spillere havde som de eneste lov til at benytte harpiks; til gengæld blev der ikke sorteret efter alder og køn, udelukkende spillemæssig styrke.
Derfor var nogle af de bedste piger sat sammen med drengene, men det kyste dem tilsyneladende ikke. I hvert fald blev der taget godt fra i tacklingerne, når de fysisk noget stærkere drenge kom svævende ind over 3-meterstregen.
Læs mere om håndboldskolen i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar