Sidste udkald til firmafodbold
Tirsdag d. 7. januar er sidste frist for at tilmelde hold til Brande-mesterskabet i indendørs firmafodbold, som afvikles lørdag d. 18. januar i Brande Hallerne.
Der spilles i år i 3 rækker, en herrerække, en damerække og en mixrække. Da der de seneste år har været for få hold i herrerækken, er denne række slået sammen med socialrækken. Det betyder, at nogle hold fra hver pulje vil fortsætte i en A-række, og nogle hold vil gå videre i en B-række, hvilket vil give lidt flere kampe, men forhåbentlig også flere tætte og jævnbyrdige dyster.
- Brande Old Boys har bestemt, at hele overskuddet fra stævnet skal gives til Brande IF's kunststofbane-projekt, som vil blive et stort aktiv for mange, oplyser Åge Kristensen, formand for BOB.
Se tilmeldingsblanketten her.
Tilføj kommentar