Socialdemokratiet siger nej til nyt rådhus

Vi har i den Socialdemokratiske gruppe med interesse læst udkastet til en masterplan for den kommunale bygningsmasse i Ikast-Brande kommune. Der er flere gode takter i udspillet, men den når ikke i mål, og på et enkelt parameter skydes der også helt ved siden af. Derfor var det også med en vis forundring, at vi så den præsenteret som en mere eller mindre færdig løsning i Herning Folkeblad den 10. februar. For masterplanen er selvfølgelig hverken mere eller mindre end et udkast til de kommende politiske forhandlinger.

Vi går konstruktive ind i forhandlingerne, men mener det er vigtigt, at en endelig plan samler så meget af vores administration på administration Vest som muligt, derfor kan vi heller ikke på forhånd frede nogle bygninger. Det mener vi, fordi det i vores optik giver rigtig god mening at spare penge på den kommunale bygningsdrift og vedligeholdelse, så de midler til gengæld kan investeres i vores borgernære velfærd.

Vi har for år tilbage fremlagt en vision i Socialdemokratiet Ikast-Brande om, at det nuværende rådhus i fremtiden bør tænkes som et kultur- og borgerhus med bibliotek og aktivitetshus; det vil skabe bedre betingelser for aktivitet og liv i midtbyen, og forhåbentlig vil synergien med byens strøg også have positiv afsmitning og indflydelse på byens små handlende. Der er i den henseende positive takter i udkastet til en masterplan, og det omfavner vi selvfølgelig og vil skubbe yderligere på for at realisere.

På et enkelt parameter mener vi, masterplanen skyder helt ved siden af, når det foreslås, at et kommende byråd skal træffe principbeslutning om bygning af et nyt rådhus, og det bliver altså ikke med socialdemokratiske stemmer, hverken i indeværende eller en kommende byrådsperiode, at det bliver vedtaget at bruge i omegnen af 200 millioner kroner, når vi har gode faciliteter på administration Vest, der med de rette investeringer kan tjene som kommunens rådhus i mange år frem. Pengene kan og skal simpelthen bruges klogere og til større gavn for Ikast-Brande kommunes borgere.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Pandbo Bjælkehuse banner
Bannerannonce for Brande Bogen

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul 2020