Smuk højtid i Skarrild

Af Arne Mariager

Den sandsynligvis sidste St. Bededag i danmarkshistorien faldt sammen med årsdagen for Danmarks befrielse. Det blev markeret rundt i landet på forskellig vis. I Skarrild blev festlighederne slået sammen med en hyldest til de syv, unge britiske flyvere, der ligger begravet på Skarrild Kirkegaard. De faldt, da deres Avro Lancaster bombefly blev skudt ned over Danmark i august 1944. Maskinen styrtede ned nær Skarrildhus.

De syv flyvere blev hædret med en parade, hvori deltog Hjemmeværnsregiment Herning og Hjemmeværnsregiment Horsens samt tre officerer fra det britiske luftvåben, RAF, hvor de dræbte gjorde tjeneste.

Efter højtideligheden ved flyver-graven, samledes deltagerne i Skarrild kirke, hvor sognepræst Christian Dalsgaard Thomsen holdt et tankevækkende indlæg om menneskets ret til – og behov for – at bede en bøn. – Man kan mene, hvad man vil om afskaffelsen af St. Bededag – sagde Christian Dalsgaard Thomsen – Men muligheden for at rette en bøn til Gud har vi alle. Gud vil høre os…

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul