Smæk for skillingerne i Brande Hallerne
Indsendt af Villy Jensen den man, 12/02/2024 - 12:25
Af Villy Guldbrand Jensen
BGU i Brande havde søndag eftermiddag inviteret deres yngste gymnaster til tøndeslagning i Brande Hallerne.
Festligt udklædte mødte gymnaster op sammen med deres forældre og søskende for at slå kattene af tønderne.
8 tønder var hængt op i hal C og de unge festligt udklædte gymnaster kastede sig ud i kampen for at få tønden slået til brænde.
Flere tønder var genstridige men ned kom de og så var der slik og gulerødder til alle deltagere bagefter.
Forældrene var blevet trakteret med kaffe og boller, så ingen følte sig snydt denne søndag eftermiddag i fastelavnens tegn.
Læs mere i Brande Bladet i morgen tirsdag!
Tilføj kommentar