Skal skolen for fængselsbetjente placeres i Ikast-Brande?

Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, René Nord Hansen, er i forbindelse med sit landspolitiske arbejde blevet opmærksom på, at der skal oprettes ny skole for fængselsbetjente i Vestdanmark. I den forbindelse har han rettet henvendelse til sin partifælle, byrådsmedlem Annette Mosegård, om en mulig placering i Ikast-Brande kommune.

På finansloven er der afsat penge til den nye skole, og Rene Nord Hansen har erfaret, at der ønskes en placering i eksisterende lokaler.

- Jeg blev opmærksom på dette og tænkte, at Ikast-Brande kommune var en oplagt mulighed til placering af en ny skole. Dels på grund af fængslet i Nr. Snede og dels på grund af Ikast Vestre skole, der stadig står ledig.

Formanden for Erhverv-, vækst og bosætningsudvalget, Annette Mosegård, bakker op om ideen:

- Det er meget vigtigt, at vi får uddannelser til vores område. Det er afgørende for vores udvikling, at de unge mennesker har mulighed for at blive uddannet lokalt. Derfor er det rigtigt set af René Nord Hansen, at Ikast-Brande kommune bør tilbyde at være vært for en kommende skole.

Annette Mosegård tilføjer:

- I byrådet har vi allerede ideer til brug af Vestre Skole, men der er ikke sket en endelig vedtagelse. Det er klart, at hvis det er muligt at tiltrække en ny uddannelser til vores område så vil vi forholde os til det og forhåbentligt gå aktivt ind i arbejdet.

Annette Moesgård vil tage ideen med til byrådet med henblik på at indsende et samlet forslag til Justitsministeriet.

- Beslutningen bliver truffet inden for relativt kort tid, det er derfor vigtigt, at vi kommer på banen nu og jeg vil selvfølgelig arbejde aktivt for at få det til at ske, slutter Renè Nord Hansen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen