Skal Ikast-Brande Kommune fucke med vores grundvand?

I Grarup er vi en flok bekymrede naboer, der mildest talt ikke er glade for udsigten til at få Brande Metalkøb som nabo. I Brande Bladet uge 4, 2022 kunne vi læse en dyster overskrift, hvor der stod, at “udflytningen af Brande Metalkøb rykker nærmere”.

Det undrer os. Det er rigtigt, at der nu er 2 udvalg, der har stemt for at sende et debatoplæg om udflytningen til forhøring. Det vil vise sig, om byrådet er enige med udvalgene på byrådsmødet mandag den 31/1.

For os at se er området ganske enkelt ikke egnet til at huse en virksomhed, der belaster miljøet hårdt. Området er udpeget som indvindingsopland til grundvandet, og der er som udgangspunkt forbud mod at planlægge mod autoophug i sådanne områder jf. vandforsyningsloven. Vi kan ganske enkelt ikke forstå, hvordan Brande Metalkøb kan undgå at forurene grundvandet i området, hvor grundvandsstanden er meget høj (mellem 0,3 og 1 meter). Autoophug og skrotoplag belaster grundvandet. Prøv at køre en tur forbi og se, hvordan alle kørespor på markerne står fyldt med vand.

I Brande Bladet kunne vi også læse, at Brande Metalkøb skal flyttes væk fra Brande Å. Det kan give meget god mening, men vi gør stilfærdigt opmærksom på, at de foreslåede områder på Hastrupvej afvandes af hhv. Sædbækken og Banegrøften, der løber ud i…. Brande Å.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Grarup og Omegns Grundejerforening

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul