Skal du løbe med Kongeparret næste år?
Royal Run har nu sat navne på de byer der skal stå for løbet den 9. juni 2025.
Det bliver Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København.
"Det er med stor glæde, at vi præsenterer værtsbyerne til denne syvende udgave af Royal Run. Royal Run er en national begivenhed, der samler danskerne på tværs af hele landet, og hvor hver kilometer er en fejring af fælles bevægelse. Vi er sikre på, at disse fem værtsbyer vil bidrage til at skabe en uforglemmelig dag, hvor motion og fællesskab er i centrum," siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
Siden starten i 2018 har Royal Run været et samlingspunkt for danskere i alle aldre og fra alle dele af landet. Arrangementet skaber ikke kun en platform for motion, men også for fællesskab og glæde, der inspirerer mange til at være mere aktive i hverdagen.
Salget af startnumre til Royal Run 2025 i de fem byer åbner i november måned.
Tilføj kommentar