Sejr til topholdet i lokalopgøret

Tag 3-4 oldboysspillere og tilsæt en håndfuld U17-spillere, så har du det meste af den trup, Brande IF's andetholdstræner Zlatan Catovic kunne mønstre til dagens lokalopgør i serie 3 mod Ejstrupholm/Nr. Snede på kunstgræsbanen på Brande Stadion.

Læg dertil at gæsterne, som er oprykkere fra serie 4, topper rækken, mens Brande blot har vundet 2 af sæsonens hidtidige ti kampe, så er styrkeforholdet vist sat på plads.

Det var da også udeholdet, der pressede på fra start og kom frem til de største chancer, men først i det 38. minut lykkedes det Mads Oksholm at passere Tobias Therkildsen i BIF-målet.

I 2. halvlegs 20. minut blev det 2-0 til EIF/NSG, da anfører Theis Søndergaard kom til baglinjen og sendte bolden ind foran mål, hvor Anders Grand sendte den over stregen - en fuldstændig identisk chance to minutter tidligere ligeledes med Theis Søndergaard i oplæggerens rolle var blevet brændt på det skammeligste.

Syv minutter senere blev det 0-3, da en udækket Magnus Krog sendte et af mange hjørnespark fra Jacob Lund i nettet, og det blev også 4-0 til gæsterne, inden dommerens fløjte lød for sidste gang.

Dermed kan Ejstrupholm/Nr. Snede stadig selv afgøre, om holdet, der så sent som for et år siden rykkede ned i serie 4, skal spille i serie 2 efter nytår; kravet er fire point i de to sidste kampe.

Brande rykkede med nederlaget et skridt tættere på nedrykning til serie 4; med tre kampe tilbage skal holdet hente fire point på FodboldHoldet Herning, der ligger lige over stregen på den frelsende sjetteplads.

I serie 2 hentede Brande fuldt pointudbytte for 11. kamp i træk, da det i Karup blev til en sejr med de usædvanlige tenniscifre 6-4 over Karup/Kølvrå 07, som eller førte 4-2 20 minutter før tid.

Læs mere om kampen i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul