Søby Marked fylder 30 år
Af Jan Svendsen
I 1994 opstod Søby Marked, som efterhånden opnåede stor succes, men corona, regnvejr og manglende udskiftning blandt de frivillige betød, at arrangørerne opgav efter 2020 og overdrog det til Søby Brunkulsmuseum.
For et år siden genopstod markedet som et beskedent bagagerumsmarked med 51 deltagere, men i år 10. august ved 30-års fødselsdag bliver der mindst 61 stande. Stadeholdere kan melde sig frem til 8. august – og prisen er sat til en hundredkroneseddel.
- Vi måtte stå over i 2022, da vi på samme tidspunkt var låst af 75-års jubilæet for Aarsleff A/S, som samlede 5.000 gæster. Derfor begyndte vi i 2023 med et bagagerumsmarked for at se, hvad det kunne udvikle sig til, siger formand Jan Svendsen.
Med 2.000 gæster var premieren en stor succes. Museet har fra Søby Marked holdt fast i den oprindelige termin, som markedet altså hele tiden har stået på.
Markedet foregår på parkeringspladsen foran museet og er derfor uden entré. Den samme model har museet brugt til veteranbiltræf i tre år. På pladsen bliver der salg af grillpølser og drikkevarer, som butikken supplerer med is, kage og lignende.
Selve museet er åbent hele dagen og har den sædvanlige entré.
Tilføj kommentar