Så er sæsonen skudt i gang for Betty Booze

Starten gik den 12. april med 1. afd. af DM ved INDOOR SUPERPULL i Fredericia, hvor det desværre ikke gik ret godt da vi ingen boost havde pga. en ny pressurstat som ikke virkede efter hensigten. Så det blev til et forkølet træk på godt 34 meter, lyder det fra Randi og Kim, ejer og kører af Betty Booze.
Tiden hen over påsken er blevet brugt på at forsøge at få indstillingerne til at passe og tjekket op på at alt andet er ok.
Så her i den forgangne weekend tog vi hul på 1. afd. af Eurocuppen i Füchtorf i Tyskland, med ca. 20.000 tilskuere, hvor vi skulle køre “Dobbelt header” som er et træk lørdag og et træk søndag. Begge svarer til en individuel Eurocup afdeling pointmæssigt, så det er med at være godt med, da det hjælper godt i løbet af sæsonen at være lidt på forkant og samtidig bruge tid på at møde en masse fantastiske dedikerede fans, fortæller Kim.
- Lørdag fik vi en fin start men midt på banen var der et “hul” hvor Betty var ved at miste grebet i banen og det kostede lidt på omdrejninger osv. og resten af trækket blev uroligt og lidt fladt. Men vi endte på en 9. plads på dagen som var tilfredsstillende. Vi fik tjekket op på loggen og rettet nogle indstillinger så vi forhåbentlig var endnu stærkere da boostet stadig ikke var oppe hvor det skulle være.
Søndag var vi klar til at give den gas!! Og det gjorde vi!! Betty var flyvende!! 99.90 meter som ville have givet en 3. plads! HVIS ikke lige at Betty stopper og lander med venstre forhjul 2 cm inde på den hvide streg. Så desværre blev det en diskvalificering i stedet. ØV ØV ØV!!
Men det positive er at alt virker fint og vi ved hun kan!!
Så nu vi på vej hjem og får lavet et service tjek inden turen går til 2. afd. af DM /2 afd. af Eurocup samme dag ved Allingåbro motorfestival d. 17. maj.
Vi glæder os til at komme med en ny Update på vores eventyr til jer alle, lyde det fra Randi og Kim.
Tilføj kommentar