Rystende afsløringer

Linda E. Lund giver i sin seneste bog ”Magt/afmagt i social- og sundhedssektoren” et rystende indblik i forholdene for beboerne på en stribe plejecentre for ældre og psykisk handicappede.
Hvis et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste medborgere, er der tilsyneladende stadig masser af plads til forbedring i Danmark.
Det må være en af konklusionerne på Linda E. Lunds seneste bog, ”Magt/afmagt i social- og sundhedssektoren”, som burde være pligtlæsning for alle beslutningstagere indenfor pleje- og omsorgsområdet. En anden må være, at nok skal man vælge sine kampe med omhu, men man skal ikke falde i den anden grøft og helt fravælge alle konflikter.
Forfatteren har gennem 18 år været ansat på skiftende plejecentre, og det er erfaringerne herfra, hun (ganske vist i anonymiseret form) giver læserne et hudløst ærligt indblik. For hvem er det lige, der siger fra, når det er de svageste, der ikke selv kan, det går ud over?
- Det er mit ønske med min bog at vække til selvstændig stillingtagen til social- og sundhedssektoren. Der bruges en masse ord og fine gloser i systemet, men bliver ordene omsat til handling, funderer Linda E. Lund, der i forvejen har en lille halv snes primært skønlitterære udgivelser bag sig. Den seneste, ”En jægersoldats ultimative kærlighed”, udkom i 2004, så ”Magt/afmagt” har været længe undervejs.
– Det har taget rigtig mange år – og mange overvejelser, forklarer forfatteren over en kop kaffe.
Læs mere i dagens udgave af Brande Bladet, hvor du også kan læse et uddrag fra bogen.
Tilføj kommentar