Rolig jul for politiet

Politiet melder om en usædvanlig rolig jul med meget få anmeldelser om indbrud og tyverier, hvilket må betyde, at egnens tyveknægte har holdt sig hjemme og måske højest har rapset lidt julegodter og mandelgaver.

Der kan dog blive tale om flere anmeldelser, når familier på juleferie vender hjem.

Op til juleaften modtog politiet anmeldelse om indbrud i et fritidshus på Rørbæksøvej nær Ejstrupholm.

Her er der ikke oversigt over, hvad der er stjålet.

Fra en lejlighed i Skolegade i Ikast har der været tyve på spil, og de er løbet med julegaver. Blandt andet er der fjernet en gave med parfume samt Lego. De stjålne gaver repræsenterer en værdi af omkring 2000 kroner.

Der har desuden været indbrud i en landejendom på Brandevej ved Nørre Snede. Her er familien juleudrejst, men det kan konstateres, at et vindue er brudt op, og en PH-lampe er forsvundet.

I en villa på H.C. Lumbyes Vej i Ikast er en terrassedør brudt op, og der er stjålet en designerstol af typen »Ægget« samt flere designermøbler.

Fra en garage på Lovsangdal i Bording er der formentlig stjålet en uindregistreret motorcykel af mærket Yamaha. Ejeren er udrejst på juleferie. Tyvene kom ind i garagen ved at bryde en dør op med et koben.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul