Rift om Brandes vand

På den årlige generalforsamling i Brande Vandværk kunne formand Jens Arne Thomsen konstatere, at der er en voldsom vækst i efterspørgslen efter vand i Brande.

AKM har således henvendt sig med en forespørgsel på ca. 250.000 kubikmeter vand, som skal leveres årligt i løbet af en periode på ca. 4 måneder, Derivatfabrikken forventer frem mod 2021 at øge forbruget med ca. 100.000 kubikmeter til i alt ca. 370.000 kubikmeter årligt, biogasanlægget på Grarupvej skal bruge ca. 25.000 kubikmeter om året, og Bestseller-byen forventer et årligt forbrug af vand på ca. 200.000 kubikmeter fra 2019.

Derivatfabrikken og biogasanlægget har man kunnet dække ved at lade pumperne køre syv dage om ugen i stedet for som hidtil kun fem dage, men en fordobling af kapaciteten i fire måneder om året rækker udstyret ikke til.

I stedet har vandværket tilbudt AKM en ny produktionslinje på Petersborg med en rørføring til fabrikken til videre fordeling. Investeringen vil være tilbagebetalt i løbet af 10-12 år, men kartoffelmelsfabrikken har varslet, at de vil bygge eget vandværk, der også kan forsyne Derivatfabrikken, berettede Jens Arne Thomsen.

Han påpegede, at vandværket i teorien har forsyningspligt, men ikke nødvendigvis forsyningsret, og at KMC tilbage i tiden har fået tilladelse til selv at forsyne fabrikken på Borupvej med vand, en tilladelse virksomheden aldrig har udnyttet og som nu er forældet.

Læs mere om Brande Vandværks generalforsamling i en kommende udgave af Brande Bladet

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul