Urørt skov, biodiversitet og CO2

Den danske befolkning bliver på alle måder bibragt den opfattelse, at det står forfærdelig galt til med biodiversiteten i Danmark.

Man kan på billeder se statsminister Mette Frederiksen og Sebastien Klein gå rundt og se på naturen, som man synes trænger så gevaldig til hjælp.

Mette Frederiksen udtaler endda, at f.eks. haren og lærken er i stærk tilbagegang, og at vi derfor skal udlægge store arealer som urørt skov. Hun burde nok også have nævnt viben, som vi snart må opgive som ynglefugl i Danmark. Men statsministeren løfter dog også en advarende finger og siger, at der jo også skal være plads til fortsat udvikling af samfundet til byudvikling, veje og anden infrastruktur.

Det lyder jo meget afbalanceret, at nogen må ofre sig, for at biodiversiteten kan få det bedre.

Gad vide hvor mange der egentlig ved, hvad biodiversitet betyder og ved hvad der i virkeligheden sker i den danske natur – og hvorfor skovbruget skal holde for, for at lærken, haren og billerne m.m. kan få det bedre??

At naturen som sådan er under pres er nok ikke usandt, men at det skulle være skovbruget, som truer naturens mangfoldighed – i moderne sprogbrug biodiversiteten – er næppe sandt.  De som peger fingre ad skovbruget glemmer at overveje, hvad der mon var sket med skovnaturen i Danmark, hvis det moderne skovbrug ikke var blevet indført fra begyndelsen af 1800-tallet.  Dengang var der kun 2-4 % skovdække tilbage - og fortsat i tilbagegang. Nu er der 14 %.

Presset på naturen kommer især fra den af statsministeren nævnte samfundsudvikling i form af byudvikling, og infrastrukturanlæg som f.eks. veje m.m. samt fra landbruget.

At fremstille skovbruget i medierne som det erhverv, der truer naturens mangfoldighed og at man derfor kan løse biodiversitetskrisen ved at lægge 75000 hektar skov urørt, er en grov fejltagelse.

Vælger man at lægge 75000 hektar skov urørt, påtager man sig et stort ansvar for et gevaldigt dyrt økonomisk fejlskud, fordi mange af de arter, som man mener er truet af skovbruget, slet ikke er tilknyttet skovene f.eks. de af statsministeren nævnte arter haren og lærken. Det samme gælder viben, men også en stor part af de øvrige arter, som man anser for truede. Disse arter findes i agerlandet og andre lysåbne arealer, men ikke i mørke urørte skove.

Det er altså primært landbruget og politikerne, man skal have i tale og ikke skovbruget, hvis man skal løse levestedsproblemerne for mange af de arter, som har små eller truede bestande.

Om nogle år vil man derfor opdage, at der ikke er indtruffet nogen større bedring i biodiversiteten, og det vil være ganske logisk, fordi man har brugt et forkert værktøj på det forkerte objekt. Til den tid vil de samme agitatorer for urørt skov nok bare kræve mere urørt skov – for de kan jo umuligt have taget fejl.

Derfor er det at udlægge store arealer til urørt skov, som at rette smed for bager.

Og så vil det gå stik imod nedbringelsen af CO2-indholdet i luften, idet den skov, man tænker sig udlagt til urørt skov, i dag optager omkring 1 mio. tons CO2 om året. Dem kommer man til at mangle på sigt, og det skal så opvejes af dyre CO2-besparelser andre steder i samfundet.

Kære medborgere. Vær på vagt. I bliver manipuleret, så det basker af naturorganisationer, politikere og medier til at tro, at biodiversiteten er helt forfærdelig truet, men det er næppe sandheden.  Noget går tilbage, og noget går frem. Sådan har det altid været.  En hel del arter er rent faktisk i stærk fremgang.

Pensioneret statsskovrider, Ph.D.

Niels Juhl Bundgaard

Fløvej 17, Brande