Regnvandsbassin i Uhre

I løbet af 2015 igangsætter Ikast-Brande Spildevand A/S separatkloakering i Uhre. Det kommer bl.a. til at kræve et regnsvandsbassin.

I forbindelse med etableringen af et system til afledning af regnvand fra Uhre er der krav om, at udledning af regnvand fra befæstede arealer forsinkes til naturlig afstrømning for området.

For at det kan lade sig gøre, skal der etableres et forsinkelsesbassin på regnvands-systemet, inden vandet ledes videre til grøft eller vandløb.

I.h.t. Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan 2010-2021 er et område beliggende på Gydevej på den modsatte side af friskolen og stadion i T-krydset ved Nørrekærs udmunding udpeget til etablering af regnvandsbassin.

Ingeniør Erik Andersen fra Ikast-Brande Spildevand oplyser, at bassinet kommer til at bestå af 2 kamre, et forkammer og et hovedkammer. Størrelsen bliver ca. 3.000 kvadratmeter svarende til en syvmandsbane til fodbold, og dets såkaldte forsinkelsesvolumen bliver på 700 m3 (700.000 liter).

Formålet med bassinet er at fortynde regnvandet, inden det sendes tilbage til naturen med en hastighed på 5 liter i sekundet, og forinden bundfælder uønskede stoffer sig i bassinet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul