Røde Kors inviterede til musik, sang og dans
Indsendt af Villy Jensen den man, 20/03/2023 - 13:33

Af Villy Guldbrand Jensen -
Foråret er lige om hjørnet og på Engparken tog de hul på forårets glæder fredag formiddag, hvor Røde Kors Brande inviterede til fællesskab og oplevelser.
Røde Kors Brande havde fået andel i Fællesskabspuljen under Røde Kors, og dem havde man valgt skulle bruges på to arrangementer på Engparken.
Det var det første af to arrangementer.
Næste gang bliver tirsdag den 25. april.
Dagen startede med en fælles sang og Citrondrengen – som er ved at udvikle sig til det lokale husorkester – spillede op til dans, og hurtigt blev det lille dansegulv fyldt op.
Dagen sluttede med håndmadder.
Frivillige fra Røde Kors og fra Engparken stod for servering og sørgede for at alle kom både til festen og hjem igen.
Tilføj kommentar