Queen Machine til Søby Brunkulsmuseum

Fredag den 6. august er der igen musik i Søby. Billedet her er fra besøget af Allan Olsen.

Musikforeningen www.branderocker.dk samt Søby Brunkulsmuseum, har med 2 udsolgte koncerter i år, meldt sig i rækken af koncertudbydere – og det med rette.

I 2020 var det første gang at BrandeRocker var teknisk arrangør i Søby, og med stor succes. Til trods for det var i skyggen af Covid 19. Herefter valgte Brunkulsmuseet at opgradere koncertpladsen.  Med henblik på kommende arrangementer, blev der vinteren over investeret ca. ¼ million i pladsen. Flisebelægning, nyt græs, strøm rundt på pladsen, lys på adgangsvejen samt 40 nye kraftige bordebænke sæt.

Med de nye tiltag, stå koncertpladsen skarpere end nogen sinde, og nok blandt de smukkeste, med den beliggenhed.

Den sidste koncert i år, under navnet ROCK I SØBY med kul på, med Museet samt BrandeRocker som arrangør, er fredag d. 6. august.

Denne gang kan Queen Machine opleves. Et kopiband der er udsprunget af IkastBrande Musikskole.

Det er egentligt underligt at kalde bandet for et kopiband. Queen Machine har tilspillet sig en popularitet der er uset blandt kopibands. De spiller i de største musikhuse herhjemme samt turnerer over det meste af Europa – med stor succes.

Det har været et stort ønske at få bandet hertil, derfor er vi også lidt stolte, af at kunne give Jer denne oplevelse, udtaler Jørgen Haahr formand for Musikforeningen www.branderocker.dk

 

Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af udødelige hits. We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af hits er lang, og man finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine, der både musikalsk og visuelt leverer varen.

 

Rikke Thomsen

Den hastigt fremad stormende danske sangerinde, Rikke Thomsen har lovet at komme og lige varme os lidt op – alene med sin guitar og sange, om ikke at høre til, om udlængsel og om hjemve – på klingende sønderjysk.

Rikke slog igennem, netop som Pandemien efterfølgende lukkede ned for livemusikken.

Til trods herfor har Rikke magtet at slå sit navn fast blandt etablerede kunstnere.

 

Rikke – spår vi, en glorværdig fremtid – så kan vi sige, Vi oplevede hende til Rock I Søby.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul