Nedskæring i antallet af byrådsmedlemmer fastholdes

Morten Bak (V) genfremsætter ikke sit forslag om at bibeholde antallet af byrådsmedlemmer.
På det sidste byrådsmøde inden sommerferien valgte Morten Bak (V) at gå enegang og fremsætte et forslag om at suspendere den tidligere vedtagne nedsættelse af antallet af byrådsmedlemmer fra 25 til 23 ved næste valg.
Forslaget skabte en del debat i byrådssalen, og Morten Bak måtte især lægge ryg til drøje hug fra partifællerne Annette Mosegaard og Ib Lauritsen.
Eftersom SF’s enlige byrådsmedlem, Anders Udengaard, ikke var til stede ved byrådsmødet, blev det besluttet at behandle forslaget på et møde mellem gruppeformændene for de partier og lister, der havde indgået budgetforliget, hvori nedskæringen af antallet af byrådsmedlemmer indgik.
Forligskredsen, som bortset fra Socialdemokraterne bestod af byrådets øvrige partier, har nu vendt tommelfingeren nedad, og dermed står beslutningen om at reducere antallet af byrådsmedlemmer fra 25 til 23 ved magt.
Læs mere i dagens udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul