Tyvetogt i Brande
Indsendt af bbadmin den tor, 07/11/2013 - 09:51
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/politi_57_0.jpg?itok=1NDlsVaQ)
Natten til onsdag har en eller flere tyveknægte været på spil i Brande.
På Vibevej er det gået ud over en VW Passat, som har fået knust en siderude. Udover en oplader til en iPhone er bilens integrerede navigationssystem blevet fjernet fra bilen. Det stjålne har en værdi af ca. 30.000 kroner.
På Sportsvænget har en sort Mercedes CLK ligeledes fået stjålet sit integrerede navigationssystem foruden begge bilens sidespejle. Forinden er bilens ene sidedør blevet opbrudt.
Derimod var der ikke det store udbytte på H.C. Andersensvej. Her blev en Häglöfs skoletaske stjålet fra en uaflåst Toyota Corolla. Tasken blev efterfølgende fundet smidt i haven.
Tilføj kommentar