Pakketyve stjal posten
Indsendt af bbadmin den tir, 14/01/2014 - 09:43
OPDATERET: Mandag kort før midnat modtog politiet anmeldelse af et indbrud hos Post Danmarks distributionscenter på Borupvej.
Kl. 23.06 opdagede en vægter en åbentstående østvendt port. Der var ingen synlige opbrudsmærker, men det fandt man til gengæld på en dør, som det ikke var lykkedes tyvene at opbryde.
Tirsdag formiddag fandt et postbud nogle pakker henkastet på Canadavej syd for Give. De viste sig at stamme fra indbruddet, men om man har fået fat i samtlige stjålne pakker, har Post Danmark endnu ikke overblik over.
Tilføj kommentar