Mere end hver femte har stemt i Brande og Ikast
Indsendt af bbadmin den tir, 19/11/2013 - 13:29
Kl. 12 havde lidt mere end hver femte vælger afgivet deres stemme på kommunens næststørste valgsted, Brande Hallerne.
Den helt præcise stemmeprocent hed efter 3 timers valghandling 20,9%. Tallet er 1,4%-point højere end i 2009 og overgås kun af kommunens største valgsted, Ikast-Brande Arena, hvor 21,6% havde stemt.
I den anden ende af skalaen skraber et af kommunens mindste valgsteder, Pårup, bunden. Her havde blot 10,5% afgivet deres stemme kl. 12, hvilket faktisk er en tilbagegang i forhold til 2009.
For kommunen som helhed havde præcis hver femte vælger stemt, da klokken rundede 12, hvilket er næsten 2,5%-point flere end på samme tidspunkt i 2009.
Tilføj kommentar