Indbrud i pakkecenter
Indsendt af bbadmin den man, 05/05/2014 - 09:51
For tredje gang i år var der natten til mandag indbrud i Post Danmarks distributionscenter på Borupvej.
Alarmen gik kl. 00.18, og ved fremkomsten kunne en politipatrulje konstatere, at 3 pakkecontainere var kørt ud ad en nordøstvendt port, og at flere af pakkerne var blevet åbnet.
Hvordan tyvene er kommet ind i bygningen er indtil videre ikke opklaret, men vicepolitikommissær Bent Smedegaard oplyser, at man formentlig vil intensivere indsatsen om disse tyverier, da også flere andre jyske postdistributionscentre i bl.a. Vejen og Varde er blevet ramt af indbrud i løbet af weekenden.
Tilføj kommentar