Hærværk på Brande Stadion

Sagen er anmeldt til politiet, som har kikkerten rettet mod Brande Stadion
Hærværk er altid meningsløst og træls - og det er meget svært at se hvad formålet er. Derfor er det ekstra træls, at der nu er begået hærværk mod speakerboksen på Brande Stadion to gange inden for 10 dage. Første gang var der brændt hul i plexiglasset i døren ind til speakerboksen - og torsdag aften/fredag formiddag var ruden igen smadret - denne gang ikke bare et lille hul.
- Det er træls - og svært at se hvad formålet med dette er. Der er kun en til at betale for skaderne - nemlig Brande IF - og derfor kan vi kun opfordre til at holde øje med om der sker noget mistænkeligt på stadion, siger klubbens formand, Michael Koch. Opfordringen er også givet videre til naboerne, som også har lovet at kigge en ekstra gang.
- Så hvis I alligevel er ude at gå - så kan vi kun håbe at alle - spillere, forældre og naboer - vil være med til at stoppe dette hærværk, appellerer Michael Koch.
Han oplyser videre, at sagen er overgivet til politiet, der også kun kan opfordre til at holde øje og evt. lade dem høre om mistænkelige personer.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul