Pilen peger på Centerparken

Onsdag skulle Ikast-Brande Kommunes børne- og undervisningsudvalg behandle spørgsmålet om placeringen af en ny skole i Brande til erstatning for den skimmelsvampramte Præstelundskole, en skole byrådet tidligere har afsat 200 mio. kr. til.

Tidligere er 8 alternativer blevet skåret ned til 3, og nu peger et enigt udvalg på, at skolen skal opføres i Centerparken. Det oplyser udvalgsformand Simon Vanggaard Nielsen, Dansk Folkeparti.

- Vi mener, det er den løsning, der er skolefagligt bedst, oplyser han. Derimod er udvalget ikke gået i dybden med spørgsmålet om den kommunale administrationsbygning (det tidl. rådhus), der i kommunens version står til nedrivning, og det alternative forslag fra gruppen 360 grader Brande kan udvalget ikke støtte.

- Jeg forestiller mig, at de nuværende medarbejdere (ca. 120, red.) skal genhuses i eksisterende kommunale bygninger. Om det bliver i Nr. Snede, Ikast eller Brande ved jeg ikke, men der bliver fortsat en borgerservice-funktion i Brande, understreger Simon Vanggaard, og uanset hvilken af de tre tilbageværende alternativer, udvalget havde peget på, havde det medført andre ting, der skulle tages stilling til, det være sig erstatningsboldbaner til Brande IF eller genhusning af eleverne, mens skolebyggeriet står på.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

  • 10 dec.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken, Brande
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

  • 11 dec.

    Julemøde

    Sted: Sognegården, Storegade 10, Brande
    Arrangør: Ældre Sagen

  • 12 dec.

    Julekoncert

    Sted: Brande Kirke
    Arrangør: Irma Andersen og Aktivitetsudvalget

  • 14 dec.

    Broindvielse Elværkssøen

    Sted: Elværkssøen/Skjern å, Højmarksvej
    Arrangør: Initiativtagerne til projektet

  • 15 dec.

    Jul på Torvet

    Arrangør: Brande City Detail (se annoncen i Brande Bladet)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Brande Jul