Påkørt i rundkørsel
Indsendt af Mikael Lund den tor, 01/10/2015 - 14:28
Onsdag kl. 18.11 blev en 17-årig mandlig knallertkører fra Arnborg påkørt i rundkørslen ved motorvejsafkørslen på Fasterholtvej øst for byen.
Her blev han ramt af en 26-årig mandlig bilist, der var på vej hjem til Kibæk og ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, angiveligt fordi han blev blændet af solen.
Den 17-årige knallertkører pådrog sig skader på højre fod og blev kørt på skadestuen, mens den 26-årige mand fra Kibæk kan imødese en betinget frakendelse af kørekortet.
I den forbindelse er det ikke en formildende omstændighed, at han blev blændet af solen – snarere tvært imod, oplyser politikommissær Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning; i den situation skal man netop være ekstra agtpågivende.
Tilføj kommentar