På vej op

Brande IF's kvinder har flere gange tidligere kunnet juble over oprykning til jyllandsserien, og lørdag tog holdet et stort skridt i retning af at gentage bedriften med en udesejr på 2-1 over rækkens hidtidige tophold, Lyseng.
Mens klubbens herreafdeling snart kan se tilbage på 24 år uden en eneste oprykning til førsteholdet, tog Brande IF's serie 1-kvinder lørdag et stort skridt i retning af en tilbagevenden til jyllandsserien.
I nøglekampen ude mod rækkens hidtidige tophold Lyseng, der havde vundet de 2 holds første indbyrdes møde på Brande Stadion med 3-1, sikrede BIF sig en sejr på 2-1 og lagde sig dermed alene i spidsen for rækken 3 point foran netop Lyseng og Horsens Freja, som holdet skal på besøg hos onsdag.
Klubbens herrer i serie 2 spillede 3-3 i Skjern efter en omskiftelig kamp, hvor Lars Schmidt Hansen var manden bag en tidlig 2-0-føring til Brande, der dog nåede at komme bagud 2-3, inden Mikkel Skovbjerg sikrede sit hold det ene point 5 minutter før tid.
Læs mere om kampene i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar