På gensyn, Krebs!

Poul Krebs

Fredag gav sangeren og sangskriveren Poul Krebs sammen med norske Henning Kvitnes koncert i en udsolgt Remise, og til efteråret vender han tilbage, når musikforeningen branderocker.dk lancerer "Rock på Sporet".

Fredag gav Poul Krebs og norske Henning Kvitnes koncert for en totalt udsolgt Remise, men allerede 5. september er der mulighed for et gensyn med trubaduren, der bliver et af topnavnene, når musikforeningen branderocker.dk skal forsøge at få Sensommerrock tilbage på sporet.

"Rock på Sporet" bliver også navnet på den daglange rockfestival, der efter en årrække på området i Centerparken ved Brande Å flytter tilbage på pladsen foran Remisen.

Festivalen starter ved middagstid og fortsætter helt frem til midnat med 5 forskellige bands på den store scene. I pauserne sørger bl.a. den irske sanger og guitarist Tom Donovan for den musikalske underholdning i vinteltet, der flytter med til Remisen.

Desuden bliver der stort diskotek med 2 DJ's og VIP-buffet i Remisen for max. 250 personer.

Udover Poul Krebs er U2-kopierne Die Herren på plakaten, mens de øvrige bands først bliver offentliggjort efter påske.

Læs mere om koncerten med Poul Krebs og Henning Kvitnes i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul