Overetage på stuehus udbrændte

Falck fra Brande blev søndag aften kl. 20.26 kaldt til gårdbrand på Skærlund Mosevej, hvor der var udbrudt brand i overetagen på et stuehus.

Indsatsleder Jan Johnsen oplyser, at overetagen var fuldstændig overtændt ved brandfolkenes ankomst, og at han derfor straks valgte at rekvirere tankvognsassistance fra Give.

Det lykkedes brandfolkene at forhindre branden i at sprede sig, men underetagen slap ikke for vandskader.

Jan Johnsen mistænker nogle elinstallationer for at være årsag til branden, men om den antagelse er korrekt, skal politiets brandteknikere forsøge at afklare i løbet af dagen.

Hverken dyr eller mennesker kom noget til ved branden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul