Overdrager forretningen til kollega

Med virkning fra årsskiftet har Mogens Petersen (t.v.) solgt sit firma, MP Boligtextil, til Karsten Fuglsang, som i forvejen driver Gardinmester i Herning.

Torsdag d. 2. december 2021 var i mere end en forstand en mærkedag for Mogens Petersen, som denne dag ikke bare rundede 70 – han var samtidig godt i gang med at rømme sin forretning, MP Boligtextil, på Storegade 46, hvor den havde ligget i næsten 40 år.

Siden har han drevet sin gardinmonteringsforretning fra privatadressen, men nu er det slut – firmaet er med virkning fra årsskiftet solgt til Karsten Fuglsang, som i forvejen driver firmaet Gardinmester i Herning.

De to har kendt hinanden i næsten 20 år – lige siden Karsten Fuglsang begyndte at komme på besøg hos Ulla og Mogens i butikken som salgskonsulent for et grossistfirma, fortæller de.

- Det var et godt sted at komme; man var altid velkommen, også uden aftale, og der var altid kaffe på kanden, husker Karsten Fuglsang den nu hedengangne butik.

Det gjorde han regel som regel altid d. 2. december, som pudsigt nok ikke kun er Mogens Petersens, men også hans egen fødselsdag, så det var relativt let at huske, griner de begge to.

Læs mere om forretningsoverdragelsen i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul