Optimistrevy i Nørre Snede

Af: Anne-Marie Pedersen
Det er i denne uge, de frivillige og skuespillerne i Optimistrevyen i Nørre Snede atter en gang slår sig løs på de skrå brædder.
Hele holdet bag revyen er i fuld gang med at gøre klar til denne uges forestillinger og ifølge Jane Fruergaard, som er tekstforfatter og instruktør, så er der garanti for at få rørt lattermusklerne ved ugens forestillinger.
–” De historier vi fortæller, er hovedsageligt lokale historier. Gæsterne vil jo godt høre om de dumheder naboerne har lavet. Derudover må det også godt være lidt frækt, det kan folk også godt lide. Men vi går ikke over stregen og det hele er jo kærligt ment, så vi håber ikke at nogle føler sig for udsatte af os, siger Jane med et smil og forsætter, udover en masse nye numre, så kommer der i år også en kavalkade af gamle numre, som jeg håber gæsterne tager godt imod.
Vi har udsolgt af billetter til lørdagens forestilling, men der kan stadig købes billetter til både onsdag og fredag aften, så herfra en opfordring griner Jane – billetterne købes i pølsevognen i Nørre Snede.
Læs mere i Brande Bladet i denne uge!
Tilføj kommentar