Nyt boligområde på Hyvildvej godkendt
Byrådet har vedtaget lokalplan nr. 423 – nyt boligområde på Hyvildvej vest i Brande, endeligt.
Det skete på byrådsmødet mandag den 18. december.
Forslag til lokalplanen var i offentlig høring i perioden fra den 23. august
2023 til og med den 20. september 2023.
Formålet med lokalplanen er at udlægge området til tæt-lave boliger og fastlægge bebyggelsesregulerede bestemmelser for boligområdet.
Projektudviklerne er Halberg & Olsen fra Vejle.
Lokalplanen sikrer, at der er mulighed for at opføre tæt-
lave boliger i form af dobbelthuse og rækkehuse.
Derudover fastlægger planen veje, stier og fællesområder.
Den nordøstlige del af lokalplanområdet ligger i byzone, mens det resterende om
råde ligger i landzone. Ved lokalplanens endelige vedtagelse er landzonearealet overført til byzone.
Ændringer fra tidligere beslutninger er:
• I lokalplanens bestemmelse 5.12 om Stier tilføjes, at der skal skabes
mulighed for tilslutning af sti mod Den Gyldne Middelvej mod vest.
Stien skal anlægges med fast belægning i 3,0 m bredde med 1 m rabat i hver side.
• I lokalplanens bestemmelse 5.17 om Belysning tilføjes: "Evt. belysning langs stien grænsende op til matrikel 2g skal udføres som ned
advendt lyskilde på lave pullerter".
Lokalplanen skal sikre mere end 200 boliger vest for Brande.
Planområdet afgrænses af den stiplede røde linje (oversigtskort: Ikast-Brande Kommune).
Tilføj kommentar