Nytårskur hos Mascot
Indsendt af Mikael Lund den tir, 22/01/2019 - 15:27
Kun få dage efter sidste uges opstillingsmøde på Pårup Kro, hvor Venstre i Ikast-Brande med stemmerne 98-2 udpegede Carsten Kissmeyer som partiets folketingskandidat i Ikast-kredsen, afholdt partiforeningen mandag den årlige nytårskur. Igen foregik det i Pårup, men denne gang hos virksomheden Mascot, hvor arrangementet havde samlet 173 medlemmer af partiet.
Direktør Michael Grosbøl (t.v.) tog imod og var vært ved en 3-retters nytårsmenu. Herefter var der politiske indlæg fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (t.h.) og fra Venstres nyslåede folketingskandidat, boligordfører Carsten Kissmeyer, inden nytårskuren sluttede med en rundvisning på fabrikken.
Tilføj kommentar