Ny skole i Centerparken

Jan Svendsen

Gruppen 360 grader skriver et velbegrundet læserbrev om placering af den ny Præstelundskole i Brande. Jeg er fuldstændig enig alle 360 grader rundt. Det falder i tråd med de tanker, jeg hele tiden har givet udtryk for; nemlig at udnytte synergien med haller, bibliotek og skoletandpleje. Det giver en så central placering, at alle andre vil misunde os.

For min skyld kunne man også inddrage grundene med børnehave og huset på hjørnet af Ole Bendix Vej/Ågade samt på sigt "det gamle rådhus", når kommunens nye, samlede rådhus flytter til Bestseller House.

Ideen om at ødelægge stadion virker nærmet som en helt urealistisk skrivebordsteori.

I sin tid kæmpede jeg i byrådet for – vistnok som den første – at Brande skulle have en samlet overbygning af hensyn til mangfoldigheden. Den løsning hylder jeg stadigt, men det forudsætter selvfølgelig, at chancen bliver udnyttet.

I øvrigt med hensyn til byggegrunde: Hvis der er så lys en fremtid for boliger i Brande, så må der da være nogle branditter, der viser handlekraft og følger op på de private udstykninger, Andreas Jørgensen og Bjarne Rahbek står bag – og i sin tid Søren ”Kåremager” Pedersen.

Kom nu ind i kampen branditter!

Med optimistisk hilsen
Jan Svendsen

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul