Ny formand for Kulturelt Samråd
Efter repræsentantskabsmødet 2015 har Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune konstitueret sig med Ellen Orluff som formand – Ellen repræsenterer Drantum Forsamlingshus i samrådet.
Næstformand er stadig Carsten Dalgaard, som er aktiv i både Ikast Biografforening, Grænseforeningen og Danmarks Samfundet, mens Niels Erik Boldreel fra Højderyggens Folkedansere fortsætter som kasserer.
Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune har for året 2015 fået et rådighedsbeløb fra Ikast-Brande Kommune på 90.000 kr.
Der er allerede fuld gang i uddelingen af disse midler til aktive foreninger som underskudsgaranti eller tilskud til arrangementer og aktiviteter – men der er også stadig midler til resten af året.
Årets foreningsmarked afholdes i Strøgcentret i Ikast lørdag den 5. september, og her er det stadig muligt for foreningerne at tilmelde sig.
Tilføj kommentar