Kommunemestre i golf
Traditionen med at medlemmerne fra Ikast-Brande kommunes 3 golfklubber årligt dyster om det uofficielle mesterskab under sloganet ”Sving Kommunen Sammen” blev opretholdt lørdag den 5. juli.
112 spillere fra de 3 klubber Brande, Tullamore og Ikast dystede i år på Ikast Golf Klubs 18-huls bane. På den fantastisk opsatte bane – og i et lummert sommervejr – blev der spillet virkelig godt golf.
Blandt deltagerne var naturligvis viceborgmester Preben Christensen, som altid er frisk til at stille op.
6 ikke-golfspillende medlemmer af Ikast-Brande byråd havde takket ja til at prøve golf, og mens spillerne fornøjede sig på 18-huls banen, fik ”byrødderne” instruktion af én af klubbens elitespillere, hvorefter de efterfølgende testede færdigheder på Pay & Play-banen.
Se hvem der løb med sejren i de forskellige rækker i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.
Tilføj kommentar