Sol over Drantum
På lørdag skinner solen i Drantum!
Muligvis en noget skråsikker udmelding at komme med efter en juli, der mere eller mindre er druknet i regn, men den skulle være god nok: På lørdag er der nemlig sommerfest i Drantum, og så har solen gjort sig det til en vane at vise sig frem fra sin bedste side.
Sommerfesten starter som sædvanlig med det store kræmmermarked på sportspladsen overfor forsamlingshuset, hvor der også bliver arrangeret underholdning og konkurrencer, først for børnene og senere for de voksne.
Aftenen byder på fællesspisning og fest i teltet, og mon ikke menuen igen i år står på helstegt pattegris? Sikkert er det i hvert fald, at Ole Gas i et par timer underholder med Gasolin- og Kim Larsen-numre.
Se endvidere annoncen i denne uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar