Inger-Lise Katballe stopper som sundhedsdirektør

Inger-Lise Katballe

Inger-Lise Katballe har opsagt sin stilling som sundhedsdirektør ved Ikast-Brande Kommune. Hun stopper med udgangen af september 2016. Inger-Lise Katballe skriver i sin opsigelse:

- Jeg er kommet til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ønsker at trappe ned i arbejdstid - jeg bliver 64 år i september. Derfor opsiger jeg min stilling som sundhedsdirektør til fratræden med udgangen af september måned 2016.

- Jeg vil sige tak til byrådet og de mange gode kollegaer og samarbejdspartnere, jeg har mødt gennem tiden. Årene i Ikast-Brande Kommune har været spændende og givtige, blandt andet fordi jeg har været en del af et hold, der til enhver tid vil yde sit bedste.

Ikast-Brande Kommune siger farvel til en særdeles kompetent, ansvarsbevidst, loyal, arbejdsom og højt respekteret sundhedsdirektør, og Inger-Lise Katballe vil i høj grad blive savnet.

- Jeg havde gerne set at Inger-Lise havde fortsat sit virke for os, men jeg har også stor forståelse for, at hun vælger at fratræde på nuværende tidspunkt, understreger kommunaldirektør Henning Hansen.

Inger-Lise Katballe, der er bosat i Brande, fik tidligere på året udvidet sit ansvarsområde, da hun sideløbende med jobbet som sundhedsdirektør blev udpeget som såkaldt "på tværs-direktør". Udnævnelsen kom i forlængelse af nedlæggelsen af det § 17.4-udvalg, der blev nedsat efter det seneste kommunalvalg i 2013 for at sikre borgervenligheden på tværs af de forskellige kommunale forvaltningsområder.

Ikast-Brande Kommune iværksætter snarest en proces med henblik på at besætte direktørstillingen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul