Skoledistrikterne i Brande faldt i hak

På mandagens byrådsmøde skulle byrådet godkende det nye forslag til ændring af skoledistrikter i Brande.

Plan 5 havde været i høring, og det havde udløst en stor bevågenhed og lyst til at kommentere forslaget fra de berørte borgere i Brande.

Noget som alle politikere over en bred kam satte stor pris på.

- Vi får tit skudt i skoene at vi ikke lytter til høringssvar, men her har vi langt hen ad vejen lyttet og opfyldt de ønsker der er fremkommet, lød det fra Helle Mathiassen, Venstre, der også glædede sig over at der i 2025 bliver anlagt cykelstier og overgang på Hyvildvej ved Artium.

Annette Mosegaard, formand for Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, var også glad for at man havde landet en løsning alle kunne se sig selv i.

- Set i bakspejlet burde vi nok have været mere omhyggelige med de tegninger vi sendte ud. Der kunne godt være lidt tvivl om hvor skillelinjerne gik.

Rune Lyager var vild glad for den nye plan 6, som han kaldte flot-flot arbejde.

- Man kan se at vi har været oppe i helikopteren og jeg føler at det er vigtigt at vi har to skoler i Brande – en stor og en lille.

Og det de alle var så glade for, var en ny plan 6, hvor man havde ændret i linjedelingen for de to skoler.

Aakjærs Alle, Bjerglide, Solskrænten, tre adresser på Herningvej og en adresse på Ny Sandfeldvej samt det nye boligområde Christiansminde lægges ind under distriktet til Artiumskolen.

Ændringen har begrænset betydning for antallet af elever.

Vedr. søskendegaranti vil administrationen strække sig langt for at søskende kan gå på samme skole.

Byrådet valgte at gå med den nye plan 6.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul