KMC investerer 300 millioner i udvidelse af fabrik

Øget efterspørgsel udløser 300 mio. investering i KMC´s fabrik på Borupvej ved motorvejen

KMC, der er en af verdens førende producenter af kartoffelbaserede ingredienser, har besluttet at investere 300 millioner kroner i en udvidelse af sin Granules fabrik i Brande. Denne investering vil fordoble produktionskapaciteten og dermed understøtte virksomhedens fortsatte vækst og evne til at imødekomme den stigende efterspørgsel på kartoffelbaserede ingredienser til fødevareindustrien.

Udvidelsen af fabrikken, som forventes færdig i efteråret 2026, er et vigtigt skridt for KMC, som har oplevet en kraftig vækst i efterspørgslen efter især granules-produkterne. Fabrikken, der oprindeligt blev etableret i 2003, har siden da gennemgået flere optimeringer og udvidelser for at imødekomme behovene i en voksende global fødevareindustri.

"Vi oplever en øget efterspørgsel i markedet, og den mulighed vil vi gerne udnytte. Det forudsætter, at vi går i gang med investeringen i år og derfor er jeg glad for bestyrelsens og vores andelshaveres opbakning til udvidelsen," siger Jesper Burgaard, CEO for KMC.

Den eksisterende fabrik i Brande producerer både flakes og granules, der anvendes i en række fødevareprodukter såsom brød, snacks, panering, kartoffelmos, gnocchi og kroketter. Efterspørgslen efter granules er steget markant i de seneste år, og med den nye investering vil KMC kunne fordoble kapaciteten af granules, hvilket er afgørende for at kunne følge med den globale efterspørgsel.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul