Fed weekend venter pigerne fra Brande IF

Af Dennis Jessen

Der venter U9 fodboldpigerne fra Brande IF en kæmpe oplevelse, når de i weekenden 31. maj-2.juni rejser til Fredericia for at deltage i Danmarks største pigefodboldstævne Madsby Pige Cup.

Stævnet er kun for piger, og det er klart det største af sin art i Danmark. Der deltager pigefodboldspillere fra hele Danmark, Tyskland, Sverige og Norge i alderen 7 til 14 år. I alt kommer der 285 hold.

Brande IF har tilmeldt 2 x U9 hold.

I Fredericia er der åbningsceremoni fredag aften, og i løbet af lørdag spiller hvert hold tre kampe. Søndag skal det hele afgøres, og der er slutspil i mange niveau i hver enkelt årgang. Hvert hold har minimum to kampe søndag, inden turen igen går hjemad.

Men Madsby Pige Cup er meget mere end bare fodbold. Det er sammenhold, overnatning på skoler og en oplevelse, som pigerne aldrig glemmer.

Der er mange aktiviteter rundt om banerne. Lørdag er der Gjensidige Drømmelegat Live på stævnets scene.

Med inspiration fra Løvens Hule kan de deltagende fodboldhold fremføre deres fodbolddrøm. Falder ideen i juryens smag, udløser det et drømmelegat. Det er andet år i træk, at Gjensidige Drømmelegat er med til Madsby Pige Cup.

Stævnet bliver spillet på 24 fodboldbaner i Fredericia, og der skal spilles tæt på 750 kampe førend sidste dommerfløjt lyder.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Kvalitetfyrærkeri
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul