Inden jeg i øvrigt kaster mig ind i debatten omkring MES-søens fremtid, mener jeg der er behov for at skitsere det forløb, som har været gældende indtil nu.

I august 2021 blev der afholdt et orienteringsmøde på Hotel Dalgas med deltagelse af lodsejere og andre tætte interessenter. Kommunens forvaltning præsenterede de 4 løsningsforslag, som også har været offentliggjort i Brande Bladet og som er dokumenteret i en diger rapport på 78 sider.

Der kunne blandt de fremmødte ikke opnås enighed om at pege på et og samme af de fire forslag. Forvaltningen havde på daværende tidspunkt fortsat gang i yderligere detailundersøgelser, herunder sedimentanalyse, så der var en klar forventning til, at der ville komme et nyt forløb, når resultatet af de yderligere detailundersøgelser forelå.

I november 2021 vælges der nyt Byråd og den 22. december 2021 sender Forvaltningen et brev til lodsejere og andre, der var inviteret til mødet i august 2021. I brevet gør man opmærksom på, at man vil informere det nye Klima, Natur og Bæredygtighedsudvalg om projektet i det nye år. Det er sidste gang vi hører noget fra Kommunen.

Den 7. marts 2023 kan man så læse et indlæg i Brande Bladet omkring MES-søens fremtid. Artiklen i Brande Bladet skyldes udelukkende en årvågen lokalpolitiker, der har set at punktet er på dagsordenen på Klima, Natur og Bæredygtighedsudvalgets møde den 8.marts 2023. Der er lavet indstilling til valg af løsning og med forventet efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget den 14. marts 2023 og godkendelse i Byrådet den 20. marts 2023. Og i dag den 15. marts 2023 kan det konkluderes, at godkendelse i de to nævnte udvalg er sket og der nu kun mangler godkendelse i Byrådet den 20. marts 2023.

Hvad er det for metoder ? 

Det er fuldstændig uhørt. Man har totalt tilsættesat alment gældende demokratiske principper. Forløbet viser jo helt tydeligt, at myndighedsgodkendelsen har skullet ”fedtes” igennem uden nogen opdagede det – i hvert fald ikke før det var for sent. Og ja – det lykkedes næsten. Det er ganske enkelt usmageligt, men desværre ikke overraskende.

Som nævnt ovenfor er der ikke enighed blandt søens interessenter om valg af løsning, men man har heller ikke fra politisk side gjort noget som helst for at prøve at finde en kompromisløsning. Og der findes jo en kompromisløsning – spunsløsningen - der tilgodeser såvel ønsket om en bedre faunapassage – hvilket jo er vandområdeplanindsatsens egentlige formål og samtidigt ønsket om at bevare søen. Men det er tydeligvis ikke en løsning, der tilgodeser de ”rettroende”, der mener at have patent på at vide, hvad ”rigtig” natur er.

Ole Fløe Nielsen

Lodsejer gennem 32 år ved MES-søen.