Tagbrand i træhytte

Fredag morgen kl. 06.19 blev brandfolkene fra Falck i Brande kaldt ud til en brand i taget på en træhytte på Dørslundvej.

Strålevarmen fra hyttens brændeovn var så stærk, at den medførte røgudvikling fra trækonstruktionen omkring skorstenen, så brandvæsenet blev tilkaldt.

Ifølge indsatsleder Jan Sørensen var det en røgalarm, der havde vækket hyttens sovende beboere og dermed vist sit værd.

Selve branden blev begrænset til nogle få kvadratmeter af taget i træhyttens ene hjørne, men slukningsarbejdet tog alligevel flere timer, bl.a. fordi en del af tagkonstruktionen – både isoleringen og de græstørv, der var placeret øverst som ”tagplader” - først måtte fjernes for at sikre, at gløderne ikke havde spredt sig til resten af taget.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul